Monteringsvejledning for EGE Planum Silence 55 Generelt Læs monteringsvejledningen grundigt før start. EGE Planum Silence 55 er et 6,0 mm tykt ESPC vinylgulv med "hård kerne" med et 5G click profilsystem og et naturligt akustisk korklag. Vinylgulvet er velegnet på alle indendørs arealer, herunder kontorer, inden for detailbranchen eller på fritidsarealer, hvor en flydende gulvkonstruktion uden klæbemidler er det rigtige. Planum Silence 55 anbefales IKKE til gulve med tung rullende belastning af eksempelvis pallekøretøjer og heller ikke til uopvarmede områder med store temperatursvingninger eller koncertsale og lignende. EGE Planum Silence 55 med den naturlige korkakustiske bagside kan monteres ved et fugtighedsniveau på >85% RH under forudsætning af anvendelse af en 0,2 mm uforgængelig PE-folie som dampbarriere. Planum Silence 55 er velegnet oven på elektriske eller vandbårne gulvopvarmningssystemer (overfladetemperatuen må ikke overstige 27° C). Planum Silence 55 kun må installeres sammenhængende i arealer på max 10x15 M. Ved montering af større sam- menhængende arealer skal Planum Silence 55 brydes med dilatationsskinner. Planum Silence 55 skal ligeledes brydes i døråbninger og ved smalle passager. Tjek materialet for evt. synlige fejl før installationen. Klager over materialet kan kun accepters før montering, idet monteringen af gulvene regnes som accept af materialet . Gulvet skal under forsendelse og lagring ligge fladt, tørt og beskyttet mod vejrliget. Anbefalet temperatur under lagring er 13° C - 27° C. Før montering Planum Silence 55 er designet til at fremhæve et naturligt udseende med mindre variationer i farve og struktur. En blanding af plankerne giver ved monteringen et ensartet mønster. Tjek at plankerne kommer fra samme batch. Ege Carpets kan ikke garantere, at fremtidige udskiftninger eller supplerende planker fra andre batches matcher det oprindeligt monterede produkt. Forberedelse af undergulv Planum Silence 55 kan monteres på enhver eksisterende hård gulvoverflade som eksempelvis keramik, kompakt fast vinyl og linoleum, forudsat at det eksisterende gulv er i rimelig stand som et harmonisk og nivelleret underlag uden bølger. Tæpper, nålefilt eller beskadiget gulvbelægning skal fjernes. Brede eller dybe samlinger i keramiske gulve skal udfyldes med spartelmasse før montering. Rummet og herunder underlaget i monteringsområdet skal have en jævn temperatur på 18 - 25° C. Tjek at gulvet er plant. Underlaget må ikke variere mere end ± 2 mm målt med en 2 m retholt. Ujævnheder kan medføre, at 5G click profilen ikke låser korrekt og løsrives. Fugtighed Planum Silence 55 kan monteres på beton eller andre underlagsmaterialer med en relativ fugtighed på højst 85% RH. Ved montering af Planum Silence 55 ved et fugtighedsniveau på 85-90 % RH skal der monteres en 0,2 mm uforgængelig PE-folie som vandbarriere. Det bemærkes, at der ikke må være yderligere fugtighed i underlagskonstruktionen. Gulvvarme Planum Silence 55 kan monteres på undergulv opvarmet med gulvvarme. Afbryd eller reducerer gulvvarmen 24 timer før og under monteringen. Efter monteringen er fuldført, eller når gulvvarmen åbnes fra kold start, må driftstemperaturen maksimalt forøges med 3° C / 24 timer. Tjek at gulvtemperaturen ikke overstiger 27° C. Vær opmærksom på at mindre tæpper og løse tæpper forhøjer temperaturen med ca. 2° C. Montering Anbefalet værktøj: Gummihammer, slagklods, skruetvinger, afstandsklodser, båndmål, blyant og metalretholt. Fliserne kan tilskæres med en stanleykniv, laminatkniv eller stiksav. Vigtigt! Planum Silence 55 fremstilles med et naturligt akustisk kork, der er fæstnet til bagsiden af flisen / planken. Anvend IKKE andet supplerende akustisk underlag eller skum, da der er risiko for at gulvet beskadiges. Layout Det anbefales at montere fliser / planker parallelt med den længste væg eller i den største lyskildes retning for at opnå den bedst mulige visuelle effekt, men aftal læggeretninger med kunden, da monteringen har indflydelse på rummets visuelle størrelse. Det anbefales at montere planker med forskudte samlinger med minimum 300 mm mellem de korte ender. Fliser monteres i halvforbandt. Forbered gulvet med opmåling af rummet. Hvis bredden af sidste række er under 5 cm, tilskæres den første og sidste planke i samme bredde. EGE Planum Silence 55 er ekstremt stabil, men da der er tale om en flydende gulvkonstruktion, skal der være minimum 5 mm ekspansionsmulighed ved rummets perimeter og rundt om alle faste genstande. Der skal efterlades ekspansionsplads i døråbninger, ved indsnævringer i rummet og ved dørkarme. Afdæk ekspansionsafstande passende. Tjek planker / fliser før montering for at sikre mod skader eller kvalitetsmangler. Defekte planker / fliser skal frasorteres og må ikke monteres. Side 1 (4)
Del
Print
Download PDF fil
Byg din egen flipbook