Politik for dataetik 1. Indledning Formålet med nærværende politik er at redegøre for Ege Carpets generelle dataindsamling og anvendelse med henblik for at sikre gennemsigtighed. 2. Hvilke data anvendes Der er primært tale om erhvervskundedata inden for vort forretningsområde, herunder kundeservice og leverancedata, produktionsdata, data opsamlet i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve samt besøgsdata opsamlet fra hjemmeside eller sociale medier. Vi benytter os udelukkende af almindelige persondata, som navn, firmanavn, adresse og kontaktoplysninger, som telefon og mobilnummer og mailadresse samt i begrænset omfang jobtitel eller profession. Som udgangspunkt vil data blive indsamlet direkte af Ege Carpets A/S, men Ege Carpets kan også benytte ekstern leverandør i forbindelse med indsamling og databehandling. Dette vil altid være efter aftale og på vegne af Ege Carpets A/S. 3. Hvordan indsamles data Indsamling og behandling af data sker primært i Ege Carpets egne systemer ved levering af produkter eller services, i forbindelse med interessenters besøg på hjemmeside eller sociale medier og modtagelse af nyhedsmails. I forbindelse med større surveys (kundetilfredshedsanalyser, interessentanalyser etc.) kan der ligeledes ske en indsamling af data via ekstern leverandør. 4. Anvendelse af data Ege Carpets benytter hovedsageligt indsamlet data til statistik, analyse og udvikling af forretningen. Data indsamlet via hjemmeside, sociale medier og udsendte nyhedsbreve bruges til optimering og målretning af salgs- og serviceindsats for at kunne tilbyde kunder og øvrige interessenter den bedst mulige service. Data indsamlet af Ege Carpets eller samarbejdspartner sælges ikke til 3. part. Anvendelse af data i det daglige arbejde er operationaliseret gennem interne procedurer og politikker. 5. Nye teknologier I forbindelse med implementering og installation af nye teknologier og IT-systemer, vil Ege Carpets IT- afdeling være inddraget. IT-afdelingen er ansvarlig for IT-sikkerheden, og der arbejdes kontinuerligt med optimering af sikkerheden. Ege Carpets bruger anerkendte systemer og samarbejder med markedsledende samarbejdspartner. I tilfælde med personhenførbare data, vil Ege Carpets setup vedr. GDPR være involveret for at sikre at behandling af data sker i overensstemmelse med Ege Carpets politik for databeskyttelse og persondatapolitik. 6. Ansvar Det overordnerede ansvar i forbindelse med beslutning, brug og implementering af nye teknologier og systemer samt brug af data er placeret hos ledelsen af Ege Carpets, med det daglige operationelle ansvar hos CFO. 7. Godkendelse Nærværende politik for dataetik er opdateret og godkendt den 14. juni 2022. Ege Carpets A/S • Industrivej Nord 25 • DK-7400 Herning • Tel. +45 97 11 88 11 • E-mail: info@egecarpets.com • www.egecarpets.com
Download PDF fil
Byg din egen flipbook