Vores markedsmæssige fokus er klart. Vi vil vinde Europa. Vi vil gøre det ud fra et stærkt fundament, hvor vi i dag er markeds- leder i Danmark, Norge og Sverige. En position, som vi ønsker at fastholde. Men væksten skal komme fra vores prioriterede mar- keder DACH, Storbritannien og Frankrig. Vi har formået at etab- lere os lønsomt i disse lande og er nu klar til for alvor at opbygge markedsandele. Det er her, vi har det største potentiale. Vores segmentmæssige fokus bliver skærpet til kontor, hotel og marine: Kontor: Vi er blandt de betydelige tæppeleverandører til kon- torer, som er et bredt marked. Vi kender behovene, vi kender aktørerne, og vi er klar til for alvor at øge vores indsats på det europæiske marked. Tæppefliser vinder frem, og vi vinder mar- kedsandele med vore særligt designede løsninger. Hotel: En historisk vigtig del af vores udvikling kommer gennem væg-til-væg-tæpper, og vi har gennem årene etableret os som en førende leverandør til hoteller, som er et mere veldefineret marked. Denne position vil vi dyrke og videreudvikle. Marine: Vi har en helt særlig og betydelig position i det globale marked for tæpper til krydstogtsskibe, hvor vi har en væsentlige markedsandel. Vores særlige løsninger og de kundeoplevelser, som vi skaber, gør os unikke. Vi har store forhåbninger til den styrkede indsats på det euro- pæiske marked for kontor og hotel og på det globale marked indenfor marine. FORENKLING – Ét brand, én produktion, ét Ege Carpets Vi er vokset gennem gode tilkøb, og vi har nu brug for en struktur, der gør det lettere at skalere. Vi har brug for én enkel brandfor- tælling. Vi vil gå efter Premium-markedet og Mid-Tier markedet med ét brand, Ege Carpets. Vi tror på, at enkeltheden vil styrke os i vores ambition om at vinde det europæiske marked. Vi skal skabe større kendskab til vores brand, og denne indsats lykkes vi bedst med, når vi kan samle kræfterne i en fortælling. Premium Mid-Tier Value Fravalgt Internt er forenkling også afgørende. Vores langsigtede mål om at vinde Europa stiller en række krav til vores organisation. I pro- duktionen vil vi arbejde med at søge maksimal synergi og fjerne dobbeltfunktioner. I vores markedsføring vil vi kommunikere ud fra fortællingen om ét brand, og i salget vil vi løfte vores niveau ved at komme endnu tættere på vores kunders behov. Konkret betyder det, at vi går fra at være en koncern (Ege Group) med selvstændige selskaber i form af Ege Carpets, Ham- mer Carpets, Bentzon Carpets og Carpet Concept til at forene kræfterne i en fokuseret virksomhed med ét brand og én sam- let produktion (Ege Carpets). Det skaber skala i markedsføring og produktion og baner vejen for en mere enkel struktur. Vores salgsorganisation vil fortsat være lokalt til stede, men vi vil undgå at gå til det samme land fra forskellige selskaber med forskellige brands. Direktion Ege Carpets Hammer Carpets Bentzon Carpets Stabe Carpet Concept Direktion Stabe Sales Production & Supply chain Efter en god overgangsperiode med delejerskab af datterselska- berne forenkler vi nu også ejerskabet. Vi tager fuldt ejerskab af alle datterselskaber i løbet af 2021. Vi bliver dermed mere agile og smidige, og frem for alt kommer vi til at virke som én samlet enhed. Vi går i en europæisk offensiv som ét Ege Carpets. Vi gør det i en mere fokuseret og enkel struktur. På den måde vil vi levere mange flere smukke tæpper til en bæredygtig fremtid til vores kunder. Det forventes, at den nye struktur er implementeret i løbet af 2021. 21
Download PDF file
Build your own flipbook