GENERELLE TEKNISKE BESKRIVELSER Ege Carpets' Generelle Tekniske Beskrivelser er et supplement til de Generelle Salgsbetingelser idet de beskriver det tekniske grundlag for leverede produkter med hensyn til konstruktion, mål, mønstre, farver m.m. Konstruktionsdata For specificerede konstruktionsdata gælder, at disse med hensyn til testmetode og tolerancer er i overensstemmelse med den gæl- dende europæiske EN 1307 norm for textile gulvbelægninger, herunder: • Totalvægt angiver tæppets totale vægt i g/m². Tolerancen er +/-15%. • Luvmasse angiver garnvægten over bærevævet og opgives i g/m². Tolerancen er +15/-10%. • Luvhøjde angiver luvens højde over bærevævet. Tolerancen er + 15/-10%. Mål • Længde: Lagervarer med standard længdemål leveres med en tolerance på +/-1%. Baner med special længdemål leveres med en tolerance på +1/-0%. Ved samlede ordrer kan der i visse tilfælde forekomme yder- ligere tillæg i enkelte ruller. Der henvises til Salgsbetingelser Specials. • Bredde: Lagervarer med standard breddemål (400 cm & 500 cm) leveres med en tolerance på +/-1%. • Skæremål: Leveres med en tolerance på +1/-0%. Såfremt en hel rullebredde skal deles op i flere stykker vil tolerancen for hele rul- lebredden være +/- 3 cm. (Eksempelvis bliver en rullebredde på 397 cm (400 cm - 3 cm), der deles i 4 lige store stykker, til 4 baner á 99 cm). • Rugs: Længden leveres med en tolerance på +/-2% og bredden med en tolerance på +/-2%. • Modular: Længde- og breddemål leveres med en tolerance på +/-0,2% inden for samme batch. Mønstre Tekstile gulvbelægninger er flexible belægninger, og som ved alle fremstillingsprocesser er der visse tolerancer, der skal iagttages ved monteringen. Følgende kriterier beskriver de maximale tolerancer, indenfor hvilke det er muligt for en professionel montør at udføre en tilfredsstillende installation (se iøvrigt Monteringsvejledningen). Tolerancerne er gældende branchenormer i overensstemmelse med CEN/TS 14159:2014 som er et Teknisk Specifikations Doku- ment udarbejdet af den Europæiske Kommité for Standardisering og således gældende for alle medlemslande i EU. • Mønsterrapporter: De opgivne rapportstørrelser angiver målene på det dominerende mønster i såvel bredde- som længderetning. Disse anvendes til beregning af tillæg ved eventuelle samlinger af 2 eller flere tæppebaner. • Mønsterforskydning: For mønstertilpasning over fuld bredde garanteres ikke. For samling af rapporter i længderetningen er tole- rancen +/- 0,5% (se fig. 1). • Mønsterbuer: Forekommer, hvor rapporten i begge sider ligger på højde, men hvor mønstret på tværs af tæppets bredde buer. Tolerancen er +/- 1% (se fig. 2). • Diagonalskævhed: Forekommer, hvor rapporten ikke ligger på højde, men er forskudt fra den ene side til den anden. Tolerancen er +/- 1 % (se fig. 3). • Mønster svinger: Forekommer, hvis afstanden fra mønstret til tæppekanten svinger i længderetningen. Tolerancen er +/- 1 %. Dog max. 3 cm for 4 og 5 meters bredde. Gælder standard rulle længde (se fig. 4).
Download PDF fil
Byg din egen flipbook