OM RAPPORTEN Velkommen til ege Groups Corporate Social Responsibility (CSR) rapport for regnskabsåret 1. maj 2018 til 30. april 2019. Rapporten indeholder vores lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. Årsregnskabslovens § 99a, og revisionsfirmaet EY har påset, at der er overensstemmelse i forhold til denne. Rapporten fungerer samtidig som vores Communication on Progress rapport til UN Global Compact. CSR-rapporten omfatter for anden gang hele ege-koncernen, der består af fire brands, som tilsammen har seks produktionssteder: egetæpper med produktion på egetæpper Herning, egetæpper Gram og UAB Litspin, samt de tre brands Hammer Tæpper, Bentzon Carpets og Carpet Concept, der har hver sin produktion. Det vil sige, at vi i årets rapport nu har mulighed for at se på udviklingen i tallene for den samlede koncern. Der er sket meget allerede i dette første år med ny koncernstruktur, og vi glæder os til at præsentere årets CSR-rapport. Rapporten er bygget op omkring de 7 fokusområder, der ligger i CSR-standarden DS 49001, som egetæpper i Herning og Gram er certificeret efter. Mens egetæpper har arbejdet dedikeret med CSR gennem årtier, er de øvrige brands i koncernen først gået i gang med en systematisk indsats indenfor det sidste år. Derfor er der stor forskel på indsatsen og resultaterne. Ikke desto mindre kan vi allerede efter første år se, at alle brands rykker sig i den rigtige retning og opprioriterer det vigtige arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. Efter mere end 20 år som EMAS-registreret på egetæpper i Herning og Gram har vi besluttet at opsige aftalen med EMAS. Derfor udgives der i år ikke en EMAS-redegørelse med verificerede tal for disse to produktionssteder. Opsigelsen skyldes, at vi med den nuværende lovgivning og de øvrige ledelsessystemer, som vi er certificeret efter, er dækket godt ind på de samme parametre, som EMAS dækker. Tallene i CSR-rapporten er ikke verificeret af tredjepart. Det er på sigt et ønske for os, at alle tallene bliver eksternt verificeret. Indtil da understreger vi, at vi gør et stort arbejde internt for at verificere tallene i de enkelte brands. I sidste års CSR-rapport lancerede vi hashtagget #sustainablestories. Dette hashtag bruger vi til at sætte fokus på de gode historier og aktuelle problemstillinger. Vi håber fortsat, at andre virksomheder vil gribe muligheden for at dele deres historier under dette hashtag. I år introducerer vi også en større synlighed af FN’s verdensmål i rapporten ved at indsætte ikonet for de forskellige mål de steder i rapporten, hvor vi fortæller om arbejdet med målet. Spørgsmål til CSR-rapporten kan rettes til: Group CSR Director Henrik Schmidt Hansen: hsh@egegroup.dk CSR Manager Dorthe Aaboe Kallestrup: dak@egegroup.dk 1 Se bilag 1 for information om § 99a.
Download PDF fil
Byg din egen flipbook