FORRETNINGSORDEN Udvalget holder møder efter behov. Dog anses 2 møder for passende med nedenstående punkter til behandling vedrørende revisionsforhold: Planlægningsmøde Mødet afholdes efter den ordinære generalforsamling i løbet af oktober-december måned. Følgende drøftes: 1. Plan for gennemførelse af revisionen. 2. Revisionsaftale, herunder honorar. 3. Retningslinjer for vurdering af revisors uafhængighed, fastlæggelse af tilladte ikke-revisionsydelser samt bemyndigelse af rammer herfor til direktionen. 4. Nye regnskabsstandarder, ny lovgivning, nye revisionsstandarder. 5. Selskabets regnskabspraksis på væsentlige områder samt væsentlige regnskabsmæssige skøn. 6. Behovet for intern revision. 7. Bekræftelse af revisors uafhængighed. Regnskabsafslutningsmøde I forbindelse med udsendelse af materiale til bestyrelsen til brug for godkendelse af koncernens årsregnskab afholdes et møde, hvor følgende drøftes: 8. Virksomhedens interne kontrolsystem, herunder revisors eventuelle anbefalinger og forslag til forbedring af selskabets risikostyring og interne kontrol i relation til regnskabsaflæggelsesprocessen. 9. Forløbet af revisionen i forhold til revisionsplan og revisionsaftale. 10. Regnskabsaflæggelsesprocessen, herunder regnskabspraksis på væsentlige områder samt væsentlige regnskabsmæssige skøn. Godkendt på bestyrelsesmødet 16. marts 2017. egetæpper a/s • Industrivej Nord 25 • DK-7400 Herning • Tel. +45 97 11 88 11 • Fax: +45 97 11 95 80 • E-mail: ege@ege.dk • www.egecarpets.com
Download PDF fil
Byg din egen flipbook