Mondo Spa TEKNISK VEJLEDNING IG 5.1 Oversættelse VEJLEDNING FOR INDENDØRS UDLÆGNING AF GUMMI OG PVC RULLER Gummi og PVC ruller udlægges efter forudgående kontrol af underlagets egnethed (modstand - fugtighed - jævnhed etc.) og behørig klargøring og forberedelse af underlagets overflade. 1. Det anbefales at lagre materialerne ved læggetemperaturen i det rum, materialerne skal anvendes i, mindst 24 timer før anvendelsen. 2. Rullerne skal klargøres under tørre forhold og med langsgående samlinger overlappende ca. 1 cm og endesamlinger overlappende ca. 10 cm. 3. Mens materialerne stadig er tørre og før limning skæres de langsgående samlinger, idet samme overlapningsrulle anvendes som skabelon. 4. Materialet skal holdes på plads, mens samlingerne skæres. Efter skæringen kontrolleres, at samlingerne passer perfekt. 5. Gulvlimningen påbegyndes først efter de indledende stadier af tør positionering og langsgående skæring af samlinger. 6. Udrul rullen i en afstand af ca. 1 meter fra samlingen ved hjælp af den efterfølgende rulle. 7. Anvendes akryllim fordeles limen ud på underlaget med en tandspartel med 1 mm tænder indtil sammenføjningen til den tilstødende rulle. 8. Anvendes polyuretan klæbemiddel med høj viskositet uden alkoholtilsætning (udendørs polyuretan klæbemiddel kan ikke anbefales), fordeles limen indtil ca. 1 cm fra sammenføjningen. Når der efterfølgende fordeles lim på den tilstødende rulleposition, løftes rullekanten hvorefter der påføres lim på den manglende cm. 9. Efter at limen er påført foldes rullen ud, idet det sikres, at sidesammenføjningen matcher den tilstødende rulle. Udstedt af ED/EPV Udarbejdet af L. AIMASSO F. D’ALESSANDRO Dao for første udgivelse 24/11/2010 Revision 01 Aktuel revisionsdato 24/11/2010 Enhver delvis eller komplet reproduktion, herunder enhver form for overgivelse af information indeholdt i dette dokument, kræver Mondo’s forudgående godkendelse.
Download PDF fil
Byg din egen flipbook