Side 3 af 7 - Monteringsvejledning for CAS og tæpperuller med flisbagside 3. Montering af tæppet Før tæppet tilskæres i størrelse, skal det undersøges for fejl, indfarvning og andre synlige mangler. De almindelige og gængse produktionsrelaterede tolerancer (eksempelvis en batchs farve efter grå skala ≥ niveau 3) indgår ikke i inspektionen. Enhver defekt skal straks meddeles til Carpet Concept, før skæring af enkelte baner påbegyndes. Synlige defekter må ikke forekomme, når først tæppet er skåret eller pålagt. 3.1 Pålægning af flere ruller Når der pålægges flere ruller, skal det kontrolleres, at rullelabels og produktions- eller batchnummer er det samme. Er der ikke udarbejdet nogen plan for skæringen, begyndes med det laveste rullenummer og fortsættes mod det højeste rullenummer. Har fabrikken leveret en plan for skæringen, har denne forrang. Hver rulle skal pålægges i den specificerede rækkefølge for at undgå farveforskel ved sømmene. Kun de udvendige kanter (tæppets originale kanter) må lægges mod hinanden. 3.2 Konditionering For at sikre perfekt montering skal tekstilgulvbelægningen og anvendt klæber konditioneres i ca. 48 timer før pålægning. Gulvtemperaturen skal være mindst + 15 °C og rumtemperaturen mindst + 18 °C og den relative luftfugtighed må ikke overstige 65 %. 3.3 Udlægning af baner Såfremt der ikke foreligger specielle retningslinjer, er det op til montøren at opdele banerne og at vælge monteringsretning for de enkelte baner. Imidlertid må den retning, som tæppebanerne lægges i, ikke ændres inden for rammerne af et rum. For at undgå uoverensstemmelser på et senere tidspunkt anbefales det før montering at koordinere monteringsretningen med stedets ingeniør eller ejeren. 3.4 Tilpasning ved søjler og støtter Er der søjler, støtter eller lignende i rummet, skal skæringen af det respektive tæppe altid ske på langs. Skæringer på tværs kløver alle opkradsede tråde, hvilket har en vedvarende negativ visuel virkning. 3.5 Tilpasning af banekanter ved tuftede ensfarvede opskårne og løkkevævede gulvtæpper med luv Tilpasning af banekanter anbefales generelt. Kontroller at luven løber i samme retning på alle baner. Er der tale om velour gulvtæpper og gulvtæpper med løkker, skal banekanterne så vidt muligt skæres på langs af den tuftede kanal (hver bane for sig) med en speciel akryl tæppekniv. Hvis en krum tæppekniv anvendes, skal der isættes nye blade umiddelbart før sømmen skæres, så feltet ikke trævler. En perfekt søm skåret langs med vævet kan ikke foretages på produkter, der er tuftede på væv. Når de to baner er skåret til i de rette dimensioner, kan tæpperne foldes tilbage og pålimes (se afsnittet om pålimning af individuelle baner). For gulvtæpper med løkker skal kanterne forstærkes ekstra med farveløs klæber nær sømme, skinner, kabler, tilstødende stengulve og lignende. Carpet Concept Objekt-Teppichboden GmbH BunzlauerStrasse7,33719Bielefeld.GERMANY Tel.:+49(0)5219245924 Fax:+49(0)5219245936 E-Mail: technik@carpetconcept.dewww.carpetconcept.de
Download PDF fil
Byg din egen flipbook