Status på handlingsplan Rekruttering sker i henhold i handlingsplanen, dog tilstræbes det, at der rekrutteres både internt, eksternt og bredt. Der er i regnskabsåret 2014/15 blevet etableret en HR-afdeling, som skal rådgive omkring rekruttering og derved medvirke til, at retningslinjerne ved rekruttering efterleves. Vedrørende kvinder på før-leder niveau blev cheferne ultimo regnskabsåret 2013/14 bedt om at identificere potentielle kvindelige ledertalenter, hvorefter der gennemførtes en interviewrunde med 15 kvindelige medarbejdere og 9 mandlige ledere med henblik på at kortlægge evt. barrierer og incitamenter for evt. kommende kvindelige ledere. Efterfølgende er der igangsat bl.a. følgende initiativer: • Oprettelse af HR-afdeling, der bl.a. skal rådgive ledere og kvindelige medarbejdere omkring kompetenceudvikling • Kompetenceudvikling er blevet et fast punkt ved MUS-samtalen for at sikre, at potentielle ledertalenter bevæger sig i den rigtige retning • På intranettet kan alle medarbejdere se, hvor meget efteruddannelse, de har ret til. • Målsætningen om flere kvindelige ledere er offentliggjort på intranettet, ligesom direktionen klart har tilkendegivet, at det skal være muligt at være leder hos ege og stadig opretholde en god balance mellem job og familielivet. Som et led i udviklingen af det personlige lederskab har enkelte af de nuværende kvindelige ledere i 2014/15 deltaget i ”Grundlæggende Lederuddannelse”, ligesom der er aftalt relevant efteruddannelse med de øvrige. Aftale om kompetenceudvikling sker altid i tæt samarbejde mellem leder og medarbejdere. Overordnede mål fremadrettet Følgende mål fastholdes: • 30% af alle nyansatte ledere skal fremover være kvinder • 30% af alle ledere skal i 2017 være kvinder Derudover fastsættes nyt mål for bestyrelsen: • Inden for de næste 4 år (fra 2015) at øge andelen af det underrepræsenterede køn blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer fra 25% til minimum 40%. Handlingsplan For bestyrelsen opstilles følgende handlingsplan: • Bestyrelsen vil gøre en aktiv indsats for, at der i fremtiden i højere grad end tidligere udpeges kvinder som kandidater til bestyrelsen. På den måde kan der på sigt tilstræbes en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. For så vidt angår måltal for øvrige ledelsesniveau videreføres (i tilpasset form) retningslinjerne for rekruttering af nye ledere: • Ved rekruttering vil vi opslå stillingen internt, eksternt og bredt • Ved rekruttering vil alle kvalificerede ansøgere uanset køn, etnicitet, religion, politisk anskuelse, alder, handicap, seksuel orientering mv. komme i betragtning til stillingen • Ved ekstern rekruttering vil vi om muligt have mindst 2 kvindelige kandidater til samtale • Ved brug af headhuntere/eksterne rekrutteringsleverandører vil vi stille krav om, at minimum 40% af kandidatfeltet skal være kvinder, hvis det er muligt. Derudover opstilles følgende handlingsplan: I regnskabsåret 2015/16 påbegynder HR-afdelingen arbejdet med skabe overblik over alle koncernens medarbejderes funktioner, kompetencer og uddannelsesplaner. Dette arbejde forventes afsluttet inden udgangen af 2017.
Download PDF fil
Byg din egen flipbook