Redegørelse 2014/2015 for det underrepræsenterede køn i ledelsen jf. Årsregnskabsloven §99b Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i egetæpper a/s’ årsrapport for regnskabsåret 2014/15. De nedenfor fastsatte måltal og politikker for kønsfordelingen i ledelsen er gældende for moderselskabet. Redegørelse for status for handlingsplaner dækker kun moderselskabet. Igangsatte initiativer vil efterfølgende blive implementeret på koncernens øvrige selskaber, således at måltal og poltikker på sigt kan udvides til også at gælde på koncernplan. Definition af ledelsesniveauer På baggrund af input fra medarbejderne, bl.a. fra interviewrunde, er ledelsesdefinitionen blevet præciseret, således at ”En leder på egetæpper enten har ansvar for andre medarbejdere eller indtager en så selvstændig stilling, at vedkommende kan disponere på egetæppers vegne”. Organisationsændringer har endvidere medført, at der nu er 4 ledelsesniveauer: Direktion, chefer, mellemledere og teamledere. egetæppers politik for mangfoldighed i ledelsen gælder samtlige ledelsesniveauer. Politik Vi vil fremme en mangfoldig arbejdsplads og arbejde for at fremme antallet af kvinder i ledende stillinger. Vi vil sikre, at vores medarbejdere kan udnytte deres kompetencer bedst muligt uanset køn, etnicitet, religion, politisk anskuelse, alder, handicap, seksuel orientering mv. På længere sigt ønsker vi, at fordelingen mellem mænd og kvinder på ledelsesniveau afspejler fordelingen mellem mænd og kvinder i virksomheden generelt. Overordnede mål I 2013 opstillede vi to specifikke mål for ege koncernen: • 30% af alle nyansatte ledere skal fremover være kvinder • 30% af alle ledere skal i 2017 være kvinder Der er opstillet konkret handlingsplan for at nå de opstillede mål. Det er vigtig information for handlingsplanen at vide, at personaleomsætningen i ege er lav. Vi har mange medarbejdere med over 25 års anciennitet, og det er ofte medarbejdere med mange års anciennitet, der varetager lederposterne i virksomheden. Der er således ikke kutyme for at ansætte ledere udefra, og der er meget lav udskiftning blandt lederne. Derfor er det ikke realistisk at forvente en hurtig udskiftning i ledergruppen. Status på overordnede mål • At fastholde fordeling i bestyrelse på 25% kvinder og 75% mænd Ved generalforsamlingen i august 2014 opnåede alle 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer genvalg, hvorfor målet er opfyldt og der fastsættes derfor et nyt mål om at øge andelen af det underrepræsenterede køn til minimum 40%. • 30% af alle nyansatte ledere skal fremover være kvinder Der har i regnskabsåret 2014/15 været én nyansættelse på ledelsesniveau i Herning og der er blevet ansat en kvinde. Øvrige ændringer på ledelsesniveau i Herning har været interne forfremmelser af medarbejdere, som har fået udvidet eller præciseret deres arbejdsområder. Det drejer sig om hhv. 2 kvinder og 3 mænd, dvs. 40%. 30% af alle ledere skal i 2017 være kvinder I 2012 var tallet 24% kvindelige ledere og pr.30.04.2015 udgør tallet 28%, altså en stigning på 4%-point. •
Download PDF fil
Byg din egen flipbook