• 30% af alle ledere skal i 2017 være kvinder. Pr. 30.04.2016 udgør andelen af kvindelige ledere 27%, hvilket stort set er uændret i forhold til sidste år. Status på handlingsplan På bestyrelsesniveau er afsøgning af kandidater til det kommende valg på generalforsamlingen i august 2016 igangsat. Udvælgelse sker iht. handlingsplanens intentioner. På øvrige ledelsesniveauer sker rekruttering ligeledes i henhold til handlingsplanen, dvs. det tilstræbes at søge ligelig kønsfordeling hvor det er muligt, ligesom der skeles til den pågældende afdelings personalesammensætning med henblik på at fremme mangfoldighed. Der arbejdes med at skabe overblik over alle koncernens medarbejderes funktioner, kompetencer og uddannelsesplaner. Der er implementeret et HR-system til dette formål. Dette initiativ forløber iht. handlingsplanen. Nedenstående initiativer vedrørende kvindelige medarbejdere på før-leder niveau er gennemført og videreføres: • HR-afdeling yder rådgivning til ledere og medarbejdere omkring kompetenceudvikling. • Kompetenceudvikling er et fast punkt ved MUS-samtalen for at sikre, at potentielle ledertalenter bevæger sig i den rigtige retning. • På intranettet kan alle medarbejdere se hvor meget efteruddannelse, de har ret til. • Der er indgået lokalaftale med fagforbund omkring selvvalgt uddannelse. • Målsætningen om flere kvindelige ledere er offentliggjort på intranettet. Det er klart tilkendegivet, at det skal være muligt at være leder hos ege og stadig opretholde en god balance mellem job og familielivet. I forbindelse med MUS-samtalen er der drøftet relevant efteruddannelse med kvindelige ledere. Dette har blandt andet afstedkommet udvikling af det personlige lederskab for en kvindelig leder. Aftale om kompetenceudvikling sker altid i tæt samarbejde mellem leder og medarbejder. Vi har i samarbejde med universitetsstuderende fået udarbejdet en rapport omkring Work-Life-Balance, hvor det blev undersøgt, om en leders opfattelse og udøvelse af Work-Life-Balance påvirker medarbejdernes Work-Life-Balance. Resultatet af undersøgelsen anvendes i arbejdet med kompetenceudvikling. Derudover deltager egetæpper aktivt i netværksarbejde med henblik på udvikling af og samarbejde omkring uddannelsesmuligheder for medarbejdere. Overordnede mål fremadrettet For bestyrelsen fastholdes følgende mål: • Inden for de næste 4 år (fra 2015) at øge andelen af de underrepræsenterede køn blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer fra 25% til minimum 40%. For øvrige ledelsesniveauer fastholdes: • 30% af alle nyansatte ledere skal fremover være kvinder • 30% af alle ledere skal i 2017 være kvinder
Download PDF fil
Byg din egen flipbook