Skandinavisk design på gulvet Skandinavisk design er helt unikt. Det er visionært, og samtidig bygger det på den skønhed, der er forbundet med godt, solidt og progressivt håndværk. Som skandinavisk design er Epoca et veletableret koncept over det meste af verden. Inspiration til konceptet er hentet fra den skandinaviske minimalisme, og Epoca-konceptet er derfor det perfekte valg til moderne og stilfulde miljøer, der kræver noget ekstra. Epoca-konceptet består af 13 forskellige kvaliteter, som fås i mange forskellige og moderne farvenuancer, hvilket gør det let at finde en løsning, der lever op til det enkelte projekts krav. Tæpper og indeklima Hos egetæpper mener vi, at det er vigtigt at skabe produkter, der bidrager til et sundt indeklima. Derfor har det høj prioritet hos os at skabe løsninger, der har de rigtige betingelser for at kunne opretholde et godt indeklima. Alle tæpper fra ege er testet og mærket i overensstemmelse med Dansk Indeklimamærkning, hvilket sikrer dig som kunde, at alle vores tæpper imødekommer de standarder, Teknologisk Institut har fastsat for den frivillige mærkningsordning som et led i at forbedre indeklimaet. Akustiske egenskaber For megen støj på et hotel eller i et kontormiljø kan virke forstyrrende og kan dermed risikere at påvirke den generelle trivsel i bygningen. Et tæppe er et godt lyddæmpende materiale, idet et tæppebelagt gulv mindsker påvirkningen fra lyd. Og endnu vigtigere de påvirkninger, der stammer fra støj. Det skyldes, at en stor del af den lyd, der rammer tæppet, absorberes af det tekstile materiale i stedet for at blive reflekteret ud i rummet. 2 Z EN14041/2004
Download PDF fil
Byg din egen flipbook